10. december 2018

Babyværelset

Babyværelset

Babyværelset

Babyværelset var noget af det jeg var sikker på jeg ønskede at have klar når Rumle meldte sin ankomst. De fleste mente bestemt det var noget af det som kunne vente, men jeg var ganske uenig. Jeg havde siden der var to streger på pinden drømt om at skulle indrette hans værelse og researche præcis hvad det skulle indeholde.

Noget af det som gjorde det så fantastisk at indrette, var at værelset som skulle blive hans, var mit da jeg kom til verdenen for 31 år siden. Simon og jeg bor i mit barndoms-hjem, så det gjorde det hele så meget mere specielt, at skulle indrette.

Babyværelset

Væggene blev malet lila, for hjemme hos os er vi pænt ligeglade med om det er pige eller drengefarver, her findes kun farver som vi kan lide og ingen skal kønsbestemme dem.

Juno-sengen blev købt nyproduceret i lyseblå. Jeg skulle være sikker på malingen var uden diverse kemikalier og at sengen var sikkerhedsgodkendt. Alfelyset blev det eneste lys i sengen, jeg synes de giver en behagelig belysning og får det hele til at se lidt magisk ud.

Legehjørnet med legemåtten fra done by deer (reklamelink) og pynt fra mit Babyshower. Som ammestol har jeg min Charles Eames gyngestol. Lille-Per elefant fra Sebra (reklamelink)og enhjørning på væggen købt i en special forretning i Tyskland.

Puslepladsen, eller en af vores puslepladser, endte med at blive IKEA’s malm kommode med pusleplade fra Aalborg smeden.
Jeg kiggede længe på pusleborde, men jeg må indrømme jeg ikke synes nogle af dem som eksistere derude var de mange penge værd. Desuden passer ingen af dem i højden til en pygmæ som mig. Puslemadrassen er fra Sophie Schnoor og kan findes (reklamelink) her.

En emalje balje fra Meraki bliver brugt til vand om natten og så sætter vi ellers bare en termokande med varmt vand op inden vi går i seng.

Uro’en er fra Sebra (reklamelink) og igen pynt-rester fra mit Babyshower.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *