16. december 2018

Ondt i babybulen

gravidsmerter

Jeg er nu i uge 38.

2 uger til termin, yes!
Jeg har egentlig haft en forholdsvis ukompliceret og dejlig graviditet uden de værste graviditetsgener, men jeg må da indrømme at de sidst par uger af graviditeten har været ret så bidske!
Alt begynder at spidse til og et par problempunkter begynder at tage form.

Derfor mener jeg et lille shout-out og en head-up til de ny-gravide derude, må være på sin plads.

 

15. Graviditetsgener sidst i graviditeten

1. Hvad for en mis?

Alt hvad der før blev defineret som ens ædler-dele er nu ikke eksisterende! Missen er ude af syne, sind og bestemt udenfor rækkevidde! Hvilket leder mig videre til punkt nr.2

 

2. Armene er for korte!
Det er umuligt at nå noget som helst. Selv håndvasken er udenfor rækkevidde og alt hvad der rammer jorden betegnes nu som ukendt farvand!

3. Overskud og tålmodighed.
Hvad pokker er det? Det er to egenskaber man for længst har lagt på hylden og tilbage står kun den ulfilterede version af dig selv.

4. En lang gå tur?
Lyder rart – siger du helt sikkert ikke længere! Man vralter efterhånden afsted som en misbrugt and. Turen fra sengen til sofaen er en bedrift i sig selv!

5. Dårlig samvittighed.
Som sagt er overskud ikke eksisterende og man må derfor afvise familie og venner på stribe når det handler om alt udenfor hjemmets fire vægge.

6. Den efterhånden smertefulde og konstante kommentar ”det må da være lige op over!”.
JA! Ses det tydeligt!!!?

7. Ufrivillig væsketilstande i trusserne.
Et grineflip kan pludselig ændre sig til et markabert mindre børnevenlig pool party.

8. Ondt i babybulen.
Når det gør så ondt at vende sig sengen om natten, at man efterhånden har opgivet og istedet vælger ligge-smerten fremfor smerten i at vende hele ens 15 kg tungere kadaver rundt.

9. Jeg skal tisse!
Hyppigheden i toiletbesøg og smerten som opstår hvis ikke du når det i tide.
Hvis man troede man kendte til fyldt blærer-smerte, kan jeg her og nu afsløre at det er INTET i sammenligning med “fyld blærer-smerte + et 3 kg tungt barn som presser på ovenfra-smerte”.

10. Bækkensmerter.
Vores lille mand har lagt sig fast – hvilket er skønt!
Men wow det gør ondt! Hvem sagde bowling kugle mellem benene?

11. Sult!
Eksempel: hvis man søndag-morgen skulle komme til at sove for længe og stå ud af sengen 10 minutter senere end normalt, føles det sådan cirka som om alle ens kroplige funktioner er tæt på at sætte ud og man som et magert skelet må slæbe sig fra sengen og til køleskabet.

12. Søvn.
Trætheden er ubeskrivelig.
Selvfølge er jeg klar over min krop lader op til at løbe det længste (og eneste) maraton som det nogensinden kommer til.
Men seriøst, jeg kunne jo sove dagen lang.

13. Smerter i skambenet.
Efter uge 35 har føelsen af at gå med en bowling kugle i bækkenet været en realitet. Og prøv ikke at rør, for det er mere ømt end det ømmeste blå mærke du nogensiden har haft.

14. Når lille manden dirrgere et orkester i dine nedre regioner.
Yep. Han beværger sig og ikke længere kun i maven. No no no, nu er vi trukket mere syd på og ligger og prikker ned i blære og underliv.

15. Når det faktisk bare gør ondt at være dig.
Om aftenen især, er det tæt på umuligt at befinde sig andre steder end på langs, i din seng, svøbt rundt om din trofaste amme/sovepude. Det føles rettere sagt, som om der ikke er plads til dig, i dig.

Men når alt dette er sagt, skal det også siges at være gravid, er noget af det mest fantastiske jeg har prøvet. Så graviditets gener kom bare an, for det her er stort. Virkelig stort!

Ét svar til “Ondt i babybulen”

  1. […] Bortset fra en grum kvalme de første tre måneder, har jeg været skånt fra de værste graviditetsgener som man ellers ofte hører så mange snakke om. Selvfølgelig er det hårdt her til sidst. Jeg er en […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *