27. maj 2020

Hjemmefødsel

hjemmefødsel

Hjemmefødsel

Jeg tror aldrig jeg ville have overvejet dette, hvis ikke COVID19 var brudt ud. Eller måske havde jeg…
Men beslutningen er nu endt på at skulle føde hjemme og dermed ikke på sygehuset.

Sidste gang havde jeg en hurtigt fødsel. 7 timer fra start til slut. Mit første ve kom kl 10 og kl 16.41 var Rumle født. Han sad en smule skævt i bækkenet og jeg havde derfor svært ved at presse ham ud.  Havde han ikke gjort det, var han muligvis kommet som skud ud af en kanon og det forventer vi derfor lidt denne gang. Men hvem ved, ikke to fødsler er ens.
Du kan læse hele min fødselsberetning her.
Selvfølgelig er der en række kriterier som man bør og skal opfylde for at kunne føde hjemme, her iblandt at…

…du er sund og rask
…du har haft en normalt forløbende graviditet
…du venter ét barn
…du føder til termin, dvs. mellem 37+0 og 42+0
…fostervandet ved vandafgang er klart

dog vil jeg understrege at man altid selv bestemmer hvor man ønsker at føde. INGEN kan bestemme over dig, det er udelukkende dig og din krop som bestemmer her. Dog mener jeg ikke man bør tage en anarkistisk tilgang til en fødsel og jeg ville altid selv lytte til de faglærte, men det er nu engang altid dit valg. Det er på præcis samme måde dit valg om du ønsker en nakkefoldsscanning, dog er det sjældent det bliver fremlagt således, men det er altså kun et tilbud og ikke noget man skal.
Når det så er sagt…

Er det så ligeså sikkert at føde hjemme som det er på hospital?

Det korte svar er JA! Faktisk viser statistikkerne at der er 50% mindre bristninger ved hjemmefødsler end ved hospitalsfødsler. Nogle mener det er fordi du producerer mere oxytosin (læs: kærlighedshormon) i hjemmet og derfor har lettere ved at overgive dig til dit fødeland.
Det skal så siges at mange af alle hjemmefødende bliver overflyttet til  hospitalet, men jeg har hørt at de fleste af tilfældene er grundet den fødende selv ønsker en overflytning og oftes fordi hun har brug for smertelindring eller fordi vi I Danmark går med livrem og seler.
Ser jordmoder de mindste tegn på komplikationer overflyttes den fødende med det samme og ud af de overflyttede men føder omkring 70% uden yderligere indgreb.

Risikoen for at blive overflyttet til hospital er 24 procent for førstegangsfødende i Danmark og 4,8 procent for flergangsfødende.
Kilde: Nordic Homebirth.

Derudover er der andre fordele ved hjemmefødsel, så som hurtigere tilknytning til barnet og en mere gnidningsfri amning.

Sig velkommen til den smertefri fødsel!

Jeg tror også på at en hjemmefødsel kræver ekstra forberedelse, om ikke andet mentalt. Man behøver i bund og grund ikke meget mere end end en seng for at kunne føde, og egentlig behøver man vel heller ikke engang det.
Men jeg er kontrolfreak og sidste gang var det vigtigt for mig med kontrol, men nu i endnu højere grad. Jeg ved nu hvor vigtigt det er at føle man kan kontrollere de smerter, som jeg ved kommer min vej og her er smertefri fødsel min bibel.
Du kan læse om min første oplevelse med smertefri fødsel her.

Jeg har bogen og har i denne tid fulgt Anja Bay på tæt hold igennem hendes instagram, hvor hun flittigt har afholdt “live” kurser, uforpligtende snakke og spørgerunder. Der er ingen tvivl om hende og Tilde var med til at give mig modet til at tage beslutningen om at vælge en hjemmefødsel.

Det mentale faktum

Der er også en lang række metale fordele som jeg mener bør nævnes hvis du sidder og overvejer hjemmefødsel:

Det siges at…
…hjemmefødende par fortællerom mere ro og tryghed igennem fødslen.
…i de fleste tilfælde møder man den jordmoder man skal føde med inden
…man har tendens til at forberede sig bedre
…der opstår en anden tilknytning til jordmoderen, da hun er i dit hjem
…din kæreste, hjælper, mand ect. kan føle et større ansvar og værdi for fødslen.

En drøm brast

Desværre viste det sig efter en besøg hos jordmoderen i sidste uge at denne drøm om en hjemmefødsel ikke skulle blive min. Jeg havde siden første fødsel haft en svag ærinding om at have blødt lidt over en liter blod under selve fødslen, men min kæreste har altid hårdnakket ment det ikke kunne passe, han synes nærmest ikke der var noget blod. Så min erindring om blod var blevet parkeret og jeg havde jo nok forvekslet det med vægten på moderkagen.
Men desværre…

 …ammehjerne eller selektiv hukommelse,  jeg havde desværre ret. Min jordmoder tjekkede min journal og rigtigt nok  havde jeg blødt 1100ml og da skæringslinien ligger på 500ml bliver drømmen om en hjemmefødsel, desværre ikke opfyldt.
I hele processen og alle tankerne som jeg nåede at vende med mig selv og min partner, fik jeg også udrettet en liste over rare ting at have til en hjemmefødsel. Den kan i læse her.

Jeg gør et forsøg på at omstille mig mentalt og nu går alle kræfter ind på at at få det bedste ud af denne hospitals-fødsel. Alfa og omega er vi kommer afsted i god tid, da fødslen af min første fødte gik forholdsvis hurtig og falder jeg ind i statistikken går fødselen af nr. 2 dobbelt så hurtigt.

Anbefaling

Desværre har jeg ingen hands-on erfaring at bidrage til dette fantastiske emne med, men har man mod på det vil jeg klart skubbe folk i retning af en hjemmefødsel. Man kan altid ændre mening og tage på hospitalet alligevel, man kan derimod ikke sige man vil hjem under hele hospitalsseancen.

Spring ud i det og stol på din intuition. Det er din krop, lyt til den.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *